1916 - 1966
Den 15 december 2006 har arbejdernes Hjælpefond hos MAN B&W Diesel
A/S bestået i 90 år og der har været afholdt jubilæer ved 25, 40, 50 og
75 år.
Fonden stiftedes i 1916 af B&W A/S bestyrelse med en beskeden
startkapital og formålet var understøttelse af arbejdere, der fik
sygdom i hjemmet eller kom ud for særlig stor arbejdsløshed.
Fondens bestyrelse bestod af tillidsmænd fra værftet og maskinfabrikken
og en repræsentant valgt af firmaet som tilsynsførende og sekretær.
Den oprindelige kapital på 50.000 kr. viste sig hurtigt at give
utilstrækkelig renteafkast til at dække behovet for hjælp og firmaet
ydede store tilskud. Endvidere blev der fra rederiet ydet gaver for
veludført arbejde.
Da firmaet i årene 1932 -35 kom i vanskeligheder influerede det stærkt
på hjælpefonden, da kapitalen indestod i firmaet. Imidlertid lykkedes
det gennem store anstrengelser at få beløb stillet til rådighed så
fondens virksomhed kunne forsætte i meget begrænset omfang.
I 1937 ændredes hjælpefondets vedtægter radikalt. Der opnåedes enighed
mellem arbejderne og firmaet om at begge parter skulle yde tilskud til
fondet, samtidig med blev det en selvejende institution, hvis midler
ikke hæftede for firmaets forpligtelser. Endvidere udvidedes fondets
virkefelt og udbetalingernes størrelse væsentlig.
Firmaet ydede tilskud på 0,20 kr. pr. mand pr. uge og arbejderne 0,12
kr. pr. mand pr. uge. Understøttelsen blev fastsat til 1,50 kr. for
forsørgere og 1,00 kr. for ikke forsørgere samt 0,50 kr. for lærlinge
pr. sygedag. Endvidere ydes der hjælp til enker, ældre afgået arbejdere
og ved dødsfald.
I 1937 fik hjælpefondet frigjort de opsparede kapital, der blev bundet
under firmaets vanskeligheder i 1932 – 35. Der er også gennem tiderne
løb tilgået hjælpefonden forskellige beløb gennem firmaet som uafhentet
feriepenge og uafhentet arbejdsløn.
Fondets økonomiske stilling i december i 1941 ved 25 års jubilæet var
således at de årlige indtægt- og udgiftsposter var ca.100.000 kr. og
fondets reservebeholdning i obligationer udgjorde 110.000 kr. i
pålydende værdi.
I årene 1941 til 1948, under og umiddelbart efter den anden verdenskrig
skete der mange forandringer og forbedringer indenfor fondets virkefelt.
Der oprettedes ekstra hjælpefond, som skulle træde hjælpende til,
såfremt arbejdere døde som følge
af ulykkestilfælde på arbejdspladsen.
I 1947 oprettedes et special hjælpefond, der fik til opgave at udbetale
erstatning til arbejdere, der i firmaets tjeneste fik kortvarig skade
som følge af svejselys eller forgiftning hidrørende fra malervarer.
Året efter oprettedes et tuberkulosehjælpefond, der havde til opgave at
understøtte i tilfælde af uarbejdsdygtighed som følge af tuberkulose.
I 1950 blev disse tre ekstra-hjælpefonde slået sammen med ”Hjælpefond
for arbejdere” og vedtægterne blev samarbejdede.
I denne periode blev også understøttelsestiden for ældre afgåede
arbejdere over 60 år udvidet væsentligt, og der blev endvidere af
firmaet oprettet et ferielotteri som Hjælpefondet skulle administrere.
I 1950 blev der også fra firmaet indskudt kapital i et ekstraordinært
hjælpefond, som skulle yde understøttelse til enker efter arbejdere,
der forulykker på arbejdspladsen under udførelse af deres arbejde.
Hjælpefondet skulle administrere også dette fond.
I 1954 kom der noget helt nyt til, nemlig feriekolonien ”Burlunden”
opført af firmaet til arbejdernes børn. Feriekolonien lå ved
Kongelunden på Amager. Den drift administreredes af Hjælpefondet.
Firmaet ydede opførelsessummen og i det første år fremskaffedes
driftsbeløbet gennem et tilskud fra firma og arbejdere i alt på 14 øre
pr. mand pr. uge. Men allerede næste år blev det afløst af uafhentede
feriepenge, som hidtil var tilgået Hjælpefondet. Nu blev de overført
til brug for feriekoloniens drift, dog således at Hjælpefondet
supplerede disse beløb i fornødent omfang.
Fondets økonomiske stilling ultimo 1956 ved 40-års jubilæet var
indtægts- og udgiftsposter på ca. 750.000 og obligationsbeholdningen
udgjorde ca. 3.1 mill.kr. i pålydende værdi.
Ved 50-års jubilæet i 1966 var kapitalen vokset til 7 mill. kr. foruden
de særlige fonds for enker og tb-ramte arbejdere.
Understøttelsen til ældre og syge arbejdere udgjorde i 1956 ca. 1 mill.
kr. Hjælpefondet omfattede på dette tidspunkt 6.000 arbejdere
beskæftiget på maskinfabrikken,værftet, Wilders Plads og Teglholmen.
En særlig indtægtskilde opnåede Hjælpefondet gennemde mange arbejdere
der stillede sig til rådighed som donorer for hospitalerne, idet
firmaet betalte 5 kr. for hver gang der blev afgivet blod. Alene i 1965
skaffede 400 mand på den måde penge til Hjælpefondet.
I tiden fra 1954 til 1966 var ca. 3.500 børn af B&W arbejdere i 2
uger på ferieophold i ” Burlunde”. At børnene havde glæde af opholdet
konstateredes ved at de i gennemsnit havde taget 1 kg. på i vægt.
25 års jubilæet
40 års jubilæet
50 års jubilæet
75 års jubilæet
1966 - 1991
Årene fra krigens ophør i 1945 til 50 års jubilæet i 1966 var stort set
præget af fremgang for både hjælpefondet og selskabet.
Imidlertid begyndte herefter en svær periode med modgang og ændringer
for firmaet og det influerede naturligvis på Hjælpefondet også.
I 1966 begyndte kontrahering af nye skibe at aftage væsentligt og
verdens skibsværftskapacitet var vokset stærkt således at konkurrencen
mellem værfterne var meget hård.
Selvom der var perioder hvor kontraheringen igen voksede var priserne
stærkt trykkede med det resultat at selskabets driftsresultater blev
dårligere og i 1969 med direkte underskud.
I 1970 besluttede B&W's bestyrelse at opdele selskabet pr. 31.
december, således at maskinfabrikken (incl. Dampafdelingen) blev
udskilt som et selvstændigt aktieselskab. "A/S Burmeister & Wain’s
Motor- og Maskinfabrik af 1971".
Firmaets deling medførte at også Hjælpefondet blev delt og
maskinfabrikkens Hjælpefond blev registreret som "A/S Burmeister &
Wain's Motor- og Maskinfabrik af 1971's fond til betryggelse, sygehjælp
og anden forbedring af kårene for virksomhedens arbejdere og deres
pårørende".
Kapitalen blev delt i forhold til det antal arbejdere, der var i
maskinfabrikken og det samlede antal i Hjælpefondet forud for
udskillelsen.
Burlunden (som var B&W's ejendom) fulgte med det fortsættende
selskab til værftet og maskinfabrikkens hjælpefond fik en godtgørelse
på ca. 200.000 kr. for afståelsen af brugsretten. Pengene blev kort
efter anvendt til indkøb af dispositionsretter til Dansk Folkeferies
feriehuse.
I 1971 fik Hjælpefondet ved overgangen i lønkonto af firmaet et
engangsbeløb på 12 kr. pr. fuldtidsansat arbejder.
Sammen med de 200.000 kr. blev disse penge taget ud af Hjælpefondet i
1972 og brugt til køb af dispositionsret for 4 feriehuse i Vigsø og
Marielyst.
Samtidig opnåedes tilladelse fra arbejdstilsynet til at anvende
uafhentede feriepenge til forbedring af arbejdernes ferieforhold gennem
køb af dispositionsretter og nedbringelse af lejen af disse huse.
I 1972 var 154 voksne og 82 børn på ugeophold i de 4 huse.
I 1973 udbetalte firmaet 100.000 kr. for dispositionsret for 2
feriehuse i Løjt Feriecenter. Uafhentede feriepenge for 1969 og 1970
udgjorde 147.000 kr.
I 1973 deltes Hjælpefondet op i et hjælpefond og et sygefond.
Sygefondets formål var at yde sygedagpenge samt at sikre mulighed for
ferieophold for arbejdere. Sidstnævnte fonds formål skal ses i lyset af
indførelse for alle af sygedagpenge og derigennem mindre behov for
støtte fra Hjælpefondet i sygdomstilfælde.
I 1973 var 166 voksne og 118 børn på ugeophold i feriehusene.
I 1974 gav firmaet yderligere 50.000 kr. til erhvervelse af
dispositionsret til endnu et hus hos Dansk Folkeferie.
I 1974 benyttede 204 voksne og 130 børn feriehusene på ugeophold.
I 1975 var 237 voksne og 194 børn på ugeophold i feriehusene.
I 1976 var 245 voksne og 153 børn på ugeophold i feriehusene.
Hvert år fremsendes til arbejdstilsynet en oversigt over størrelsen af
uafhentede feriepenge og bekræftes af 90% bruges til erhvervelse af
dispositionsretter og 10% til tilskud til opholdsudgifter.
De ændringer der skete i selskabet i årene 1974-1980 hvor værft og
maskinfabrik igen samledes i én koncern og maskinfabrikken deltes op i
flere divisioner fik ikke nogen indflydelse på Hjælpefondets struktur.
Vedtægterne for de to fonde, Hjælpefond og Sygefond fra 1973 fortsætter
uændret.
En ny økonomisk krise for B&W koncernen medførte i 1979 at
maskinfabrikken (konstruktion og produktion af dieselmotorer) blev
overført til et selvstændigt aktieselskab sammen med Alpha Diesel og
Holeby Diesel. Aktierne blev pr. 1. januar 1980 overtaget af MAN og et
bredt samarbejde mellem Augsburg og København blev indledt.
For Hjælpefond og Sygefond fik denne ændring ingen betydning
umiddelbart.
Konkurrenceforholdene på verdensmarkedet udviklede sig imidlertid
således, at det blev nødvendigt at nedlægge virksomheden på
Christianshavn og fortsætte med en reduceret og nyindrettet fabrik på
Teglholmen, hvor ca. 300 arbejdere er beskæftiget.
I 1985 blev der indgået en aftale med firmaet om betaling af fuld løn
til alle timelønnede under sygdom fra fjerdedagen.
I bestyrelsen for Sygefonden besluttedes det så at standse
udbetalingerne fra Sygefonden og ophøre med indbetalingerne dertil.
Indbetalingerne pr. lønperiode udgjorde på det tidspunkt 3 kr. fra
firmaet og 5 kr. fra de timelønnede for hver ansat.
Sygefonden virker herefter kun som feriefond, og den har kun
renteindtægter fra en kapital på 1 mill. kr.
Hjælpefonden yder et årligt beløb til ældre, afgåede arbejdere over 60
år og med mindst 5 års anciennitet samt invalidepensionister.
Hjælpefonden yder også begravelseshjælp på 2.500 kr. til alle enker
eller enkemænd efter arbejdere og lærlinge samt ældre afgåede
arbejdere. Også til arbejdere og lærlinges børn eller ægtefæller ydes
samme begravelseshjælp.
Hjælpefonden arrangerer endvidere julefest for ældre, afgåede
arbejdere, hvor der foruden et festligst arrangement også udleveres en
mulepose med indhold til supplement til juledagene.
Som noget nyt arrangerede Hjælpefonden i 1991 også en skovtur for
ældre, afgåede arbejdere.
Feriefonden har dispositionsret over 7 feriehuse under Dansk Folkeferie
og yder 10%’s rabat på den officielle pris og yder desuden et tilskud
på 55% af organisationsprisen. Endvidere betales el, varme,
sengelinned, håndklæder, TV og slutrengøring.
Hjælpefonden udbetalte i 1989 til ældre afgåede arbejdere 220.000 kr.
og til enker 10.000 kr. og de ydede 67.000 kr. i begravelseshjælp.
Obligationsbeholdningen var ultimo 1989 nominelt 3.8 mill. kr.
Feriefonden betalte 70.000 kr. i tilskud til ferieophold og
obligationsbeholdningen var 1.0 mill. kr. ultimo 1989.
I feriesæsonen 1990 var der udlejet 67 uger, hvilket var en væsentlig
stigning i forhold til 1989. Tilskuddet udgjorde 140.000 kr.
Fondene opfylder således, trods væsentligt ændrede sociale tilstande
gennem de 75 år, stadig sine oprindelige formål, nemlig at yde støtte
til firmaets timelønnede arbejdere i form af supplement til efterløn og
social pension og tilskud til billiggørelse af sundhedsfremmende
ferieophold.
Formænd og tilsynsførende siden 40-års jubilæet
Formænd: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aksel Jensen |
|
|
|
1971 |
Åge Arnece |
|
1971 |
- |
1973 |
Marius Hansen |
|
1973 |
- |
1975 |
Johnny Jacobsen |
|
1975 |
- |
1977 |
Charles Larsen |
|
1977 |
- |
1986 |
Ingvart Grøn |
|
1986 |
- |
2005 |
Per Damm |
|
2006 |
- |
2010 |
Søren Ib Johansen |
|
2010 |
- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilsynsførende: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
K. Busch Petersen |
|
|
|
1971 |
J. Bûlow |
|
1971 |
- |
1977 |
N. Å. Jeppesen |
|
1977 |
- |
1983 |
Per I. Theisen |
|
1983 |
- |
2000 |
Keld V. Gryholm |
|
2000 |
- |
2010 |
Lars Peter Breusch |
|
2010 |
- |
|
|